Renovering og transformation: Vurdering af bygningens tilstand og omfang af skader

Bliv klogere på, hvordan du vurderer typiske skader og deres betydning forud for renoveringen af en bygning.

Et solidt grundlag for beslutninger om renovering kræver viden om bygningens faktiske tilstand. På dette webinar får du indsigt i, hvordan du systematisk kan vurdere bygningers tilstand og identificere skader og svagheder.

Vi gennemgår metoder til bygningsgennemgang – både visuelle inspektioner og mere avancerede teknikker – og ser på, hvordan vurderingen kan bruges til at planlægge vedligehold, renovering eller eventuel nedrivning.

Udbytte:

  • Introduktion til typiske skader og deres betydning for levetid og bæredygtighed
  • Vurderingsmetoder: fra den hurtige screening til den dybdegående analyse
  • Anbefalinger til prioritering af indsatser på baggrund af tilstandsvurdering

Underviser
Steen Pallesen, forretningsleder inden for renovering og bygningsundersøgelser, Teknologisk Institut.

4 webinarer om renovering og transformation:

Bliv klædt på til en fremtid med mere bevaring, renovering og transformation.

Byggebranchen er under forandring og et stigende antal aktører er enige om, at vi skal renovere og transformere mere, end vi gør i dag, og på den måde stille behovet for nye boliger og andre typer bygninger. Vi skal udfordrer business-as-usual, hvor vi river ned og bygger nyt. I stedet skal vi se på bygningen i et livscyklusperspektiv, hvor vi bygger til århundreder og passer på ressourcerne og genbruger så meget af bygningerne og byggematerialerne, som vi kan.

I en serie af fire webinarer kommer vi godt omkring de væsentligste temaer inden for bevaring, renovering og transformation i et bæredygtighedsperspektiv. Hvad skal du som konstruktør vide om branchens udvikling og om de tekniske potentialer i den eksisterende bygningsmasse? Hvilke muligheder og barrierer er der forbundet med at bevare mere, end vi gør i dag?

Webinar 1: 16.09 kl. 10.00-11.00
Klimapotentialet i lang levetid af bygninger

Webinar 2: 25.09 kl. 10.00-11.00
Huse forsvinder: Riv ned eller renovér?

Webinar 3: 22.10 kl. 10.00-11.00
Renovering og transformation: Vurdering af bygningens tilstand og omfang af skader

Webinar 4: 25.11 kl. 10.00-11.00
Spot de skadelige stoffer, før du renoverer

Kursus nr.: 2025994
Tidspunkt
22. oktober 2025 kl. 10:00-11:00
Sted

Online
Information
Ledige pladser:
190 ud af 200
Tilmeldingsfrist:
21. okt. 2025
Afbud senest:
21. okt. 2025
Åbent for tilmelding
Arrangør
Konstruktørforeningen
Pris
Medlem:Gratis
Ikke-medlem:250,00 kr.
Eksklusiv:Gratis

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen