Konstruktørdag 2026

Tag med til Konstruktørdag 2026 – få ny faglig inspiration, styrk dit netværk og sæt retning for din forening, når vi samtidig afholder generalforsamling og fejrer Konstruktørforeningens 60-års jubilæum. Tilmeld dig nu og få early bird-rabat.

Er du klar til fremtidens byggeri – og din plads i værdikæden? Den 24. oktober i Vejle stiller vi skarpt på konstruktørens rolle i byggeriet og ruster dig til fremtidens udfordringer.

Hvad kan du forvente?
Bliv klogere på, hvordan byggeriets værdikæde udvikler sig – og hvad det betyder for din rolle som bygningskonstruktør.

Vi sætter fokus på aktuelle temaer som blandt andet reducering af energiforbrug i bygninger, klimakrav på byggepladsen, cirkularitet i byggeriets værdikæde, byggeriets bidrag til samfundssikkerheden og perspektiver på det gode arbejdsliv og karriere.

Du sammensætter selv dit program og vælger de sessioner, der er mest relevante for dig.

Generalforsamlingen foregår efter Konstruktørdagen inden festmiddagen, som byder på underholdning og godt selskab med andre konstruktører fra hele landet.

Program

Kl. 9.30-15.00
Konstruktørdag – vælg mellem 6 spændende faglige oplæg
(se mere forneden)
Kl. 14.45-15.00Uddeling af Konstruktørernes Dimittendpris 2026
Kl. 15.15-15.30Indskrivning til Generalforsamling 2026
Kl. 15.30-19.00Konstruktørforeningens Generalforsamling 2026 med valg og ny strategi
Kl.19.00-          60-års jubilæumsmiddag, standup med Brian Lykke, priser og netværk

Pris
650 kr. inkl. forplejning og overnatning
EARLY BIRD: 495 kr. (til og med 14. august 2026) – så vent ikke for længe.

Konstruktørforeningen dækker billigst mulige offentlige transport for medlemmer.

Fagligt program (opdateres løbende)

Byggeri og energi – nye krav og løsninger
Der er et stort potentiale i at reducere energiforbruget i Danmarks eksisterende bygninger. Samtidigt betyder EU’s bygningsdirektiv og nye energikrav, at både bygherrer og rådgivere skal forholde sig til nye rammer for byggeriet.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger samler og formidler viden om konkrete løsninger, der kan omsættes i praksis. Du får en introduktion til de kommende krav til både eksisterende og nye bygninger, et overblik over de vigtigste ændringer og indsigt i de værktøjer og løsninger, der kan hjælpe med at omsætte kravene til praksis.

Oplægsholder: Line Nørmark Jacobsen, chef for bæredygtighed i byggeriet, Transition på vegne af Videnscenter for energibesparelser i bygninger.

Håndtering af klimakrav på byggepladsen
Fra de skærpede klimakrav i Bygningsreglementet er det særligt byggeprocessen (A5), som bliver en udfordring for de fleste entreprenører. NCC’s data viser, at affaldet er ansvarlig for over 50 % af udledningen i byggeprocessen, og at det er de bedst performende projekter inden for spildminimering og affaldssortering, der kommer i mål.

På denne session får du indblik i, hvordan NCC griber de skærpede klimakrav an, bl.a. ved at have implementeret tiltag inden for affaldssortering og spildminimering.

Oplægsholder: Lærke Grønnegaard, Bæredygtighedskonsulent, NCC

Når byggeri bliver en del af den nationale sikkerhed
Fra beskyttelsesrum til kritisk infrastruktur er byggeriet en central del af samfundets beredskab. I takt med nye trusler og øgede krav til robusthed vokser behovet for bygninger og anlæg, der kan beskytte mennesker, sikre kritiske funktioner og styrke samfundets modstandskraft.

På denne session sætter SAMSIK fokus på byggeriets bidrag til samfundssikkerhed, beredskab og et resilient Danmark. Du får indsigt i, hvorfor robusthed og resiliens bliver stadig vigtigere, og hvordan byggeriet spiller en afgørende rolle i at styrke fremtidens samfund.

Oplægsholdere: Sikkerhedsrådgivere fra SAMSIK – Styrelsen for Samfundssikkerhed

Workshop – Veje til cirkularitet i byggeriets værdikæde
Cirkularitet i byggeriet handler om at tænke ressourceoptimering, affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse mv. ind i alle led af byggeprocessen – fra design og projektering til drift og nedtagning. Der er de seneste år udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan den cirkulære omstilling kan styrkes. Vær med i en workshop med udgangspunkt i disse, hvor du og de øvrige deltagere deler jeres erfaringer og giver bud på, hvilke indsatser Konstruktørforeningen fremadrettet bør prioritere for at fremme cirkularitet i byggeriet.

Oplægsholder: Trine de Fine Skibsted, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Konstruktørens arbejdsliv i forandring
AI, den grønne omstilling, stigende krav og øget kompleksitet er med til at forandre byggebranchen. Hvad betyder det for dig, din faglighed og din karriere? Mød karriererådgiver Sonny Jacobsen og et panel af bygningskonstruktører til en inspirerende samtale om de tendenser, der former fremtidens arbejdsliv. Undervejs tager vi temperaturen på branchen gennem afstemninger og refleksioner om de kompetencer, valg og karriereveje, der bliver afgørende i fremtiden.

Oplægsholdere: Sonny Jacobsen, karriererådgiver og faglig konsulent, Konstruktørforeningen og et panel af bygningskonstruktører

Standup med Brian Lykke
Oplev Brian Lykke, kendt fra Live fra Bremen, Krysters Kartel og Trio van Gogh, når han gæster Konstruktørdag 2026 med et standup-indslag. Med sin skarpe humor og sikre timing kaster han også et humoristisk blik på bygningskonstruktørernes hverdag og byggebranchen.

Kursus nr.: 20261021
Tidspunkt
24. oktober 2026 kl. 09:30-23:30
Sted
Best Western ToRVEhallerne
Fiskergade 2-8
7100 Vejle
Information
Ledige pladser:
60 ud af 140
Tilmeldingsfrist:
14. aug. 2026
Afbud senest:
01. okt. 2026
Åbent for tilmelding
Arrangør
Konstruktørforeningen
Pris
Medlem:495,00 kr.
Ikke-Medlemmer:3.000,00 kr.
Eksklusiv:Gratis

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen