Styrk arbejdsmiljøindsatsen på byggepladsen med bedre samarbejde
Synes du også, at det med arbejdsmiljøkoordinering på byggepladsen er svært? Få en præsentation af værktøjskassen til arbejdsmiljøkoordinator (B), som giver dig metoder til bedre samarbejde og dialog.
BFA Bygge & Anlæg har udgivet en eksempelsamling med metoder og cases til at forbedre samarbejde om arbejdsmiljø på byggepladsen samt en branchevejledning Værktøjskassen for arbejdsmiljøkoordinator (B).
Pia Vestergaard Lauridsen fra BFA Bygge & Anlæg og Signe Mehlsen fra Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, Byggeriets Arbejdsmiljøbus præsenterer de nye publikationer, som kan anvendes af arbejdsmiljøkoordinatorer og andre på pladsen, som ønsker at styrke samarbejde og dialog.
På webinaret vil vi afprøve nogle af metoderne, så deltag med foto og lyd, så I kan medvirke til at drøfte, hvordan I kan bruge metoderne i jeres hverdag.
Mødet er også relevant for bygge- og projektledere, som ønsker metoder til et bedre samarbejde.
Underviser
På dette webinar møder du konsulent Signe Mehlsen, Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Pia Vestergaard Lauridsen, BFA Bygge & Anlæg.