Træn dine ledelsesevner
Lær hvordan du kan træne dine evner i rollen som leder.
Ledelse er en livslang balancering mellem at være studerende og mentor. Som leder skal du kunne omstille dig, gøre dig brugbar, give plads, forstå mennesker, og påvirke andres situation lige præcis med det, som de har behov for.
Det kræver mange års erfaring at komme dertil, men heldigvis kan du træne flere af disse evner, før du sidder i stillingen. Der er mange måder, du kan træne dine lederevner på, og jo mere tid du bruger på det i og udenfor arbejdspladsen, jo stærkere bliver dine ledelsesmuskler.
Fokuspunkter
- Hvilke evner kan trænes og hvordan
- Hvor ofte og hvor længe bør du træne
- Gode råd til: Øvelser, reflektion, proces, bøger, spil mv.
Underviser
Emil Larsen har brugt halvdelen af sit voksenliv i Forsvaret, hvor han bl.a. var næstkommanderende på løjtnantskolen og flere kompagnier. Derudover er Emil uddannet i kommunikation, ledelse og organisation. I dag hjælper han virksomheder og ledere med at forstå kulturen og dynamikkerne i deres organisationer, når han ikke udvikler samarbejds- og rollespil til et globalt marked.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret, hvis du ønsker at modtage præsentation og optagelse af webinaret.
Online