ABT 18 - i praksis

Åbent for tilmelding

Få et praksisorienteret indblik i ABT 18 – og dermed de regler, som regulerer udbud og forholdet mellem bygherren og entreprenøren under og efter byggeprocessen. Og få overblik over faldgruber, og bliv klædt på til at håndtere konsekvenserne af aftalevilkårene.

Indhold
Du får en grundig introduktion til ABT 18, og du vil få god mulighed for at diskutere problemstillinger, der relaterer sig til din praktiske hverdag – og få sparring omkring, hvordan du løser dem.

Du får detaljeret indblik i ABT 18-dokumentet, hvor du bliver skarpere på følgende nøglepunkter:

  • De væsentligste ændringer mellem ABT 93 og ABT 18
  • Udbud og tilbudsgivning
  • Sikkerhedsstillelse og forsikring
  • Entreprisens udførelse
  • Betalingsforhold
  • Levering
  • Mangler
  • Tvister
  • Ændring af opgaven/arbejdet
  • Nye tvistløsningssystemer: Hurtig afgørelse, Løsningstrappe, Digitale byggeprocesser, Direkte krav.
  • Aftaleforholdet mellem totalentreprenør og leverandører.
  • Samspillet med tilbudsindhentning hos rådgivere (ABR 18), underentreprenører (AB 18) og leverandører (salgs- og leveringsbetingelser).
  • Gennemgangen har fokus på Bygherrens/projektudviklerens og Totalentreprenørens risikoprofiler. Disse påvirkes i høj grad af de aftaleforhold, som bygherren/projektudvikler og totalentreprenøren hver især har med deres andre aftaleparter.

Gennemgangen underbygges med en lang række eksempler og cases med fokus på, at du får den praktiske anvendelse i fokus.

Udbytte
Du får et godt indblik i de nye juridiske regler, som regulerer udbud og forholdet mellem bygherren og entreprenøren under og efter byggeprocessen.

Du får overblik over faldgruber, og du vil blive klædt på til at håndtere konsekvenserne af aftalevilkårene.

Du indføres i de rettigheder, forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som ”AB 18 komplekset” giver bygherre/projektudviklere og totalentreprenører, og deres respektive kontraktparter, særligt rådgivere, underentreprenører og leverandører.

Du får herved overblik over, hvilke risici parterne løber, og hvilket ansvar parterne i givet fald kan ifalde.

Du får også fremhævet den kommunikation og de krav til dokumentation, der fremmer samarbejdet, forbygger konflikter – og løser disse, hvis sådanne alligevel skulle opstå.

Målgruppe
Bygherrer (/projektudviklere), bygherrerådgivere, totalentreprenører, samt rådgivere, underentreprenører og leverandører, som indgår aftaler med henblik på, at bygge- eller anlægsarbejdet udføres i totalentreprise.

Kurset er generelt interessant for alle, der ønsker overblik over reglerne i AB 18 komplekset, der indgår i forberedelse og udførelse af totalentreprise, med udgangspunkt i ABT 18.

Baggrund
AB’erne er ikke lov, men såkaldte agreed documents. Derfor skal AB aftales i hver enkelt sag for at være gældende.

ABT 18 tager sig af ”Almindelige betingelser for totalentreprise”. ABT 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om den væsentlige del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget.

Arrangør
Molio
Bo Riisbjerg Thomsen
kurser@molio.dk
70120600

Kursus nr.: 2025055
Tidspunkt
18. mar. 2025, kl. 09:00 - 16:00
Sted
HUSET
Hindsgavls Allé 2
5500 Middelfart
Information
Ledige pladser:
10 ud af 10
Tilmeldingsfrist:
17. mar. 2025
Afbud senest:
17. mar. 2025
Arrangør
Molio
Pris
Medlem:16.875,00 kr.
Ikke-medlemmer:18.750,00 kr.

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen
Tilmeld