Dimittendvinder 2024: Et grænsesøgende børnehus

Åbent for tilmelding

Hør om et banebrydende projekt og få indspark til, hvordan du kan indarbejde mere bæredygtige og radikale løsninger i dine projekter.

Deltag på et webinar, hvor du møder Frederik Gade Lind, vinderen af Konstruktørernes Dimittendpris 2024, som blev udvalgt blandt 16 nominerede projekter fra uddannelsessteder over hele landet og får inspiration til, hvordan du som konstruktørstuderende kan nytænke din opgaveskrivning.

Du hører Frederik fortælle om vinderprojekt, der omhandler en børneinstitution med en kompromisløs tilgang til anvendelsen af biogene materialer, og få inspiration til, hvordan man kan bruge bacheloropgaven (og andre opgaver) til undersøgelse af utraditionelle løsninger og metoder.

Kort om projektet
Projektet er en børneinstitution i to etager over terræn og en etage under terræn. Bygningstypologien er cirkulær og benytter sig af konstruktiv træbeskyttelse, nyeste løsninger inden for brandhåndtering. Tilmed har projektet en kompromisløs tilgang til brugen af biogene materialer, sammenholdt med et stort fokus på risikohåndtering igennem projekteringsfaserne. Brugen af biogene materialer er valgt, da projektet har en CO2-målsætning, der er sat efter anbefalingerne for 2025 i Reduktion Roadmap (5,2 kg), samt fokus på et godt indeklima for brugerne af bygningen.

Læs om Konstruktørforeningens Dimittendpris
Konstruktørforeningen uddeler årligt Konstruktørernes Dimittendpris til en studerende, der har udmærket sig med et særligt godt projekt. Læs mere om prisen.

Underviser
Frederik Gade Lind, som er ressourcekoordinator og bæredygtighedskonsulent hos Enemærke og Petersen, og vandt Konstruktørernes Dimittendpris 2024. Læs mere her.

Praktiske oplysninger
Arrangementet foregår som et online webinar med mulighed for at stille spørgsmål gennem livechat. Du vil få tilsendt et link som vil blive afspillet direkte i browseren. Du skal ikke installere noget. Der vil være tid til spørgsmål undervejs og til sidst.

Det er ikke tilladt, at du optager lyd og billeder af webinaret.

Kursus nr.: 2025033
Tidspunkt
27. feb. 2025, kl. 17:00 - 18:00
Sted
Online
Information
Ledige pladser:
286 ud af 300
Tilmeldingsfrist:
26. feb. 2025
Afbud senest:
26. feb. 2025
Arrangør
Konstruktørforeningen
Pris
Medlem:Gratis
Ikke-Medlemmer:250,00 kr.

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen