
Fugtstrategi og træ i højden
Regionsledelsen i Nordjylland inviterer medlemmerne til gå-hjemmøde på UCN, hvor der holdes et spændende oplæg om fugtstrategi og træ i højden.
Jesper Kiib, Timber Construction Specialist fra Würth Danmark vil fortælle om fugtstrategi og træ i højden.
Würth er kendt for produkter indenfor befæstelse, værktøj, kemi, sikkerhedsudstyr og meget mere.
De udbyder en lang række produkter, der er egnet til træ-byggeri, og tilbyder en vifte af specialistviden om flow i levering, krav og udvikling indenfor mere bæredygtigt byggeri, dokumentation og dimensionering, lyd-strategi og fugtstrategi.
Jesper Kiib er tømrer og har stor erfaring, han har bygget med CLT og GLT som en af de første i Danmark, og vil kunne svare på mange spørgsmål indenfor trækonstruktioner.
På dette gå-hjemmøde vil han især fortælle om fugtstrategi og træ-konstruktioner i højden og præsentere nogle relevante produkter fra Würth’s sortiment til CLT-konstruktioner.
Der vil blive serveret kaffe og kage samt en sandwich og vand under mødet.
Sofiendalsvej 60, Auditorium CSD3.025
9200 Aalborg SV