Konstruktørdag i Region Nordjylland

Deltag i rundvisning på Sofiendalskolen i Aalborg, hør om bevaringsværdig byggebranche og netværk med dine kolleger over en god middag den 21. oktober 2025 kl. 14.00-19.30

Konstruktørdagen starter kl. 14.00 med en rundvisning på Sofiendalskolen, der er i gang med et større transformeringsprojekt. Bygherrerådgiver Mette Jensen vil fortælle om projektet.

Vær derfor også opmærksom på, at der er meget vejarbejde i området fra Sofiendalskolen og til UCN ad den normale vej pga. dette større og omfattende projekt, men der er mulighed for parkering ved UCN. Mødested er ud for skolens svømmehal:

Du skal medbringe sikkerhedshjelm og sikkerhedssko.

Efter rundvisningen fortsætter dagen på UCN, Sofiendalsvej 60 med oplæg om Bevaringsværdig Byggebranche – et manifest for fremtidens byggeri. Hvordan kan vi som bygningskonstruktører bidrage til en byggebranche, der respekterer planetens grænser og sætter menneskers trivsel i centrum?

I dette tankevækkende og engagerende oplæg præsenterer forfatterne bag bogen Bevaringsværdig Byggebranche – et samarbejde mellem Lærlinge for Bæredygtighed og Den Grønne Ungdomsbevægelse – deres vision for en mere bæredygtig og omsorgsfuld byggekultur. Manifestet udfordrer status quo og opfordrer til at gentænke vores tilgang til byggeri med fokus på renovering, fællesskab og bæredygtige løsninger. Gennem oplægget bliver du som bygningskonstruktør inviteret til at reflektere over din egen rolle og dit faglige bidrag i et paradigmeskifte, der kalder på nye praksisser og prioriteringer.

Efterfølgende vil Kirsten Nielsen, formand, fortælle nyt fra KF, og der bliver også mulighed for at blive præsenteret for de opstillede kandidater til regionsledelsen.

Program
14.00-15.15: Rundvisning på Sofiendal Skolen
15.15-15.30: Pause
15.30-16.15: Bevaringsværdig Byggebranche – et manifest for fremtidens byggeri v/Oskar Dahlin
Oplæg af forfatterne bag bogen, et samarbejde mellem Lærlinge for Bæredygtighed og Den Grønne Ungdomsbevægelse.
16.15-16.45: Pause
16.45-17.45: Nyt fra Konstruktørforeningen ved Kirsten Nielsen (inkl. dimittendprisen)
17.45-18.00: Præsentation af kandidater til valg i regionsledelserne og bestyrelsen
18.00-19.30: Middag og netværk

Arrangementet afsluttes med en middag og socialt samvær.

Kursus nr.: 20251031
Tidspunkt
21. oktober 2025 kl. 14:00-19:30
Sted
Sofiendalskolen
Lange Müllersvej 18
9200 Aalborg SV
Information
Ledige pladser:
36 ud af 60
Tilmeldingsfrist:
15. okt. 2025
Afbud senest:
15. okt. 2025
Tilmeldingsfrist overskredet
Arrangør
Konstruktørforeningen
Pris
Eksklusiv:Gratis
Medlem:Gratis

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen