
KURSUS Dag 12 Vinduer, døre, energi, beslag, glas og maling
På trods af de mange vinduesudskiftninger, der er foretaget i de seneste årtier, er der stadig bevaret mange originale vinduer i Danmark. Der er god grund til at passe godt på disse vinduer. Ikke kun fordi de er fremstillet i en materialekvalitet og konstruktion, der langt overgår de fleste nyere vinduer, men også fordi de nu betragtes som en uerstattelig del af vores bygningskultur. Det gør de blandt andet på grund af den store variation i de ældre vinduers udformning, profiler, beslag og rudeglas. Ikke alene er de smukke og holdbare, de kan også energiforbedres, så de isolerer bedre end vinduer med termoruder, og så er det tilmed billigere.
På kursusdagen gennemgås en uvildig vurdering af bevaringsværdi, lyd,- lys- og energiforhold samt totaløkonomi på vinduessager. Vi hører om vinduesistandsættelser, mulige tilskudsmuligheder hvis ejendommen er fredet og i kursusdagens sidste indlæg hører vi blandt andet om bygbarhed, trækvalitet, handelsdimensioner og certificeringer, som der er vigtigt at have kendskab til, når man udarbejder udbudsmateriale.
Se uddybende omtale HER: https://www.bygningsbevaring.dk/dag-12-vinduer-doere-beslag-glas-og-maling
Raadvad 40
DK 2800 Kongens Lyngby