
Kvindenetværk vest: Forstå byggesager og lokalplaner – besøg på Herning Rådhus
Hvordan er det nu med de byggeansøgninger? Skal du have en byggetilladelse – og hvem bestemmer egentlig hvad?
Tag med når Kvindenetværket vest for Storebælt inviterer til en inspirerende og lærerig aften på Herning Rådhus, hvor vi dykker ned i byggesagsbehandlingen, byggeret og lokalplaner – alt det, der ofte virker komplekst og uigennemskueligt, når man står med en byggesag.
Vi skal høre et oplæg fra Sussi Munch Jensen, som er fagkoordinator i Byggeri Erhverv ved Herning Rådhus.
Sussi vil med sin dybe indsigt fortælle om byggesagsbehandling og særligt dykke ned i spørgsmål som:
- Hvornår kræver et byggeri egentlig byggetilladelse – og hvornår ikke?
- Hvad siger Bygningsreglementet BR18, og hvordan fortolkes reglerne i praksis?
- Hvad indebærer begreberne byggeret og helhedsvurdering?
- Hvordan spiller kommuneplaner og lokalplaner sammen – og hvilken gælder for dig? Hvad er bindende, og hvad kan du som ansøger udfordre?
Vi får også en guidet rundtur på Hernings Rådhus. Vi glæder os til en spændende og lærerig aften i godt selskab! – og du skal da med!
Program
Kl. 17.30 Velkomst
Kl. 17.35 Oplæg fra Sussi
Kl. 18.30 Sandwich og sodavand
Kl. 19.00 Fortsat oplæg
Kl. 19.30 Rundtur på rådhuset
Kl. 20.00 Opfølgning og afslutning
Kl. 20.30 Tak for i aften
Arrangementet er målrettet kvindelige medlemmer af Konstruktørforeningen – både studerende og uddannede – som ønsker et bedre indblik i byggesagsprocessen og reglerne bag samt ønsker at udvide deres netværk til andre kvindelige bygningskonstruktører.
Læs mere om kvindenetværk i KF – både øst og vest for Storebælt – og tilmeld dig maillisten. Netværk for kvindelige bygningskonstruktører – Konstruktørforeningen
Kontaktperson
Birgitte Dybro birgittedybro@yahoo.co.uk
Pris: Gratis for medlemmer. Kun for medlemmer.
Torvet 5
7400 Herning