Lær at lede opad

Få redskaberne til at styrke samarbejdet med din chef og skabe bedre resultater på tværs af organisationen. 

Som ny bygningskonstruktør er der mange udfordringer at takle, ud over at du skal lede dit hold, skal du også kunne lede din chef og/eller styregruppe. Det kan være afgørende for din succes, at du formår at lede opad i din organisation. 

Der er mange elementer, du skal kunne balancere, når du leder andre, og specielt hvis de ikke umiddelbart falder ind under din jobbeskrivelse eller ansvarsområde. Det handler ikke om at undergrave din chef, men om at bringe dine kompetencer i spil, således I begge har de bedste forudsætninger for at komme i mål. Jo bedre du kan kommunikere opad, jo bedre indsigt du har i din chefs situation, desto bedre bliver jeres samarbejde på tværs af niveauerne. 

Du bliver klogere på: 

– Hvorfor du skal lede opad 

– Hvordan leder du opad 

– Hvordan bliver du med til at kommunikere og skabe relationer 

– Hvordan forstår du din chefs miljø og situation 

– Hvad er god timing for samarbejde 

Underviser 
Emil Larsen har brugt halvdelen af sit voksenliv i Forsvaret, hvor han bl.a. var næstkommanderende på løjtnantskolen og flere kompagnier. Derudover er Emil uddannet i kommunikation, ledelse og organisation. I dag hjælper Emil virksomheder og ledere med at forstå kulturen og dynamikkerne i deres organisationer, når han ikke udvikler samarbejds- og rollespil til et globalt marked.  

Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret, hvis du ønsker at modtage præsentation og optagelse af webinaret.

Kursus nr.: 20261087
Tidspunkt
22. april 2026 kl. 16:00-17:00
Sted
Online
Information
Ledige pladser:
128 ud af 150
Tilmeldingsfrist:
21. apr. 2026
Afbud senest:
21. apr. 2026
Åbent for tilmelding
Arrangør
Konstruktørforeningen
Pris
Medlem:Gratis
Ikke-medlem:250,00 kr.

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen