
Lønforhandling for offentligt ansatte
Deltag på et webinar, hvor du får indsigt og gode råd til, hvordan du påvirker dine muligheder for højere løn i det offentlige.
Beskrivelse
Ved ansættelse i det offentlige, er det TR eller den faglige konsulent, der forhandler din løn med den aktuelle kommune/region/statslige institution. Dette sker i samråd med dig.
Lønnen er sammensat af flere løndele, løntrin og tillæg.
Hvad kan du selv gøre for at forbedre dine lønmuligheder, når du ikke selv sidder med ved forhandlingsbordet?
Hvordan finder du de helt rigtige argumenter, når du skal udarbejde din lønindstilling ved de årlige lønforhandlinger?
Webinaret henvender sig til alle offentligt ansatte i såvel kommuner, regioner og stat.
Du får indsigt i
- Hvad er faserne i en lønforhandling?
- Hvordan forbereder du dig i løbet af året?
- Hvordan laver du en god indstilling og inddrager din TR/KF-konsulent?
- Hvorfor skal du bruge din ret om en lønsamtale med din leder?
- Indstilling og tilbagemelding
- Hvordan læser du din lønseddel?
- Hvad er dine alternativer til løn?
- Hvilke muligheder er der i kompetencefondene?
Oplægsholder
På webinaret møder Marianne Aagaard Varming, konsulent i KF, med erfaring i at rådgive om og forhandle løn for medlemmer ansat i det offentlige.