
Morgenwebinar for ledere: Skab trygge relationer i lederopgaven
Tilegn dig samtaleværktøjer, som fremmer tryghed, trivsel og effektivitet i dine daglige interaktioner med medarbejdere og kolleger.
Du ved som leder, at trygge relationer er vigtige for trivslen og effektiviteten. Men du mangler værktøjer til at blive en sand samtalemester og relationsskaber. På dette morgenwebinar vil vi se på samtaleværktøjer, du kan bruge, når du taler med medarbejdere, lederkolleger og i netværksrelationer.
Du får værktøjer og inspiration til, hvordan du kan få bedre dialoger samtidig med, at vi træner din samtalemuskel. Du vil opleve, hvordan små trick vil styrke relationen, og få indblik i, hvordan du kan øge kvaliteten af dine samtaler.
Der er 3 indsatsområder:
- KONTAKT – hvad kan du gøre for at få flere relationer?
- TILLID – hvordan kan du speede tillidsprocessen op?
- KVALITET – hvad kan du gøre for at få flere af de gode samtaler?
Der bliver ofte talt om psykologisk tryghed, (mis)trivsel, krænkelser, diversitet osv. Hjælpemotoren bag det hele – er samtalen, derfor er samtalemusklen essentiel at få trænet.
Glæd dig til en formiddag med værktøjer, inspiration og gode samtalegreb.
Oplægsholder
Oplægsholder er Signe Bonnén, partner og kommunikations- og samtalerådgiver i konsulentfirmaet FLOK, der hjælper offentlige og private virksomheder med at blive bedre til at skrive og tale. Signe har en fortid som kommunikationschef i Økonomistyrelsen, kommunikationsrådgiver for Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og ekstern lektor på RUC og Københavns Universitet. I samarbejde med Lise Kissmeyer har hun skrevet bogen TAL SAMMEN – simple værktøjer til bedre samtaler.
Målgruppe
Mødet er målrettet alle ledere. Det er gratis at deltage for medlemmer.
Afholdelse
Arrangementet er forbeholdt ledere og medlemmer, der har ambitioner om ledelse. Webinaret afholdes gennem Teams. Du vil modtage et link et par dage før, hvorfra du kan tilgå webinaret.
I samarbejde med
Møderækken er arrangeret af Konstruktørforeningen i samarbejde med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Fysioterapeuter, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM, Ergoterapeutforeningen, FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere) og Jordemoderforeningen.
Tilsagn
Da afholdelsen sker i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemsskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter afholdelsen. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig.”