PCB i bygninger
Få introduktion til, hvad PCB er, hvor det findes, og hvordan du sikrer rene bygninger og materialer.
Øget bevaring, genbrug og genanvendelse stiller krav til vores viden og grundighed når det kommer til PCB og andre skadelige stoffer. På dette webinar får du et bedre overblik over, hvor PCB typisk findes (fuger, maling, gulvbelægninger, termoruder, armaturer, m.m.), og hvordan du planlægger screening og prøvetagning.
På webinaret gennemgår vi en række cases og eksempler på konkrete bygninger, som er blevet undersøgt for PCB. Du får også indblik i et unikt værdikædesamarbejde, som er lykkedes med at afrense for PCB og herefter genbruge byggevarer.
Du får:
- En introduktion til hvad PCB egentligt er
- Indsigt i korrekt miljøscreening- og kortlægning
- Hjælp til at sikre rene bygninger og materialer i en cirkulær dagsorden
Underviser: Lene Dalvang, seniorkonsulent, Teknologisk Institut

Webinarserie om cirkulær økonomi:
Meld dig til 5 webinarer om genanvendelse og genbrug
Branchen bevæger sig langsomt, men sikkert i en mere cirkulær retning. Det understøttes blandt andet af EU-kommissionens arbejde med en kommende lovpakke for cirkulær økonomi (Circular Economy Act) såvel som i udarbejdelsen af et helhedsorienteret bygningsreglement med flere incitamenter til at bevare samt bygge med genbrug, men også i en række tilstødende lovområder såsom miljølovgivning og arbejdsmiljølovgivning.
Hvordan minimerer vi risici og miljøpåvirkningen, imens vi samtidigt skaber værdi ud af de rene materialestrømme? De spørgsmål vil Teknologisk Institut komme med nogle svar på gennem fem webinarer, som alle har cirkulær økonomi som omdrejningspunkt.
Styr udenom de største risici ved selektiv nedrivning 27. januar kl. 10-11
PCB i bygninger 5. februar kl. 10-11
Genbrug af betonelementer. Teknisk dokumentation af kvalitet og klimagevinster 21. maj kl. 10-11
Materialespil og adfærd på byggepladsen i lyset af de nye klimakrav 11. maj kl. 10-11
Materialepas for genbrugsbyggevarer – teknologi og standarder for dokumentation 17. juni kl. 10-11