Styr udenom de største risici ved selektiv nedrivning
På vej mod en sikker cirkulær økonomi. Få en introduktion til arbejdet med cirkulær økonomi i byggebranchen.
Skal du rive ned eller gennemføre en større transformation? Så skal du kende de miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske risici. Det vil bidrage til færre forsinkelser, fejl, ekstraomkostninger og ulykker forårsaget af de nye arbejdsgange i dine projekter, som følge af bl.a. den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning. Der er mange myter og fejlfortolkninger af, hvilke forundersøgelser er nødvendige for at forebygge og håndtere fejl.
Du får:
- En kort introduktion til arbejdet med cirkulær økonomi i byggeriet
- Overblik over roller, ansvar og regulering i nedrivningsopgaver
- Hjælp til at sikre arbejdsmiljøet for nedrivere, korrekt klassificering af byggeaffald samt til at sikre rene materialer
- Inspiration til forebyggelse og håndtering af risici
Underviser: Peter Aufeldt, centerchef, Teknologisk Institut

Webinarserie om cirkulær økonomi:
Meld dig til 5 webinarer om genanvendelse og genbrug
Branchen bevæger sig langsomt, men sikkert i en mere cirkulær retning. Det understøttes blandt andet af EU-kommissionens arbejde med en kommende lovpakke for cirkulær økonomi (Circular Economy Act) såvel som i udarbejdelsen af et helhedsorienteret bygningsreglement med flere incitamenter til at bevare samt bygge med genbrug, men også i en række tilstødende lovområder såsom miljølovgivning og arbejdsmiljølovgivning.
Hvordan minimerer vi risici og miljøpåvirkningen, imens vi samtidigt skaber værdi ud af de rene materialestrømme? De spørgsmål vil Teknologisk Institut komme med nogle svar på gennem fem webinarer, som alle har cirkulær økonomi som omdrejningspunkt.
Styr udenom de største risici ved selektiv nedrivning 27. januar kl. 10-11
PCB i bygninger 5. februar kl. 10-11
Genbrug af betonelementer. Teknisk dokumentation af kvalitet og klimagevinster 21. maj kl. 10-11
Materialespil og adfærd på byggepladsen i lyset af de nye klimakrav 11. maj kl. 10-11
Materialepas for genbrugsbyggevarer – teknologi og standarder for dokumentation 17. juni kl. 10-11