
Tillid i byggeprocessen
Tillid og samarbejde kræver hårdt arbejde og vedvarende prioritering. Hør om, hvordan man i praksis kan arbejde med at etablere og fastholde tillid på sine byggeprojekter.
Tillid er en vigtig brik for det gode samspil mellem forskellige organisationer og kulturer, når vi gang på gang sammensætter nye projektorganisationer med medarbejdere fra hver deres virksomhed og kultur. Men byggeprocessen er også kendetegnet ved, at vi ikke har tid til at opbygge tillid over en lang periode.
På dette webinar kan du høre om, hvad du selv kan gøre for at skabe en tillidspræget kultur, og hvad du kan gøre for at fastholde tilliden, så du i sidste ende kan mindske misforståelser og konflikter, der ellers kan medføre uenigheder med betydelige omkostninger for både tidsplan og økonomi.
Webinaret tager udgangspunkt i vejledningen Tillid i byggeprocessen.
Webinaret udbydes i samarbejde med Værdibyg.
Underviser
Mette Skouenborg er seniorprojektleder og tilknyttet flere af Værdibygs vejledningsprojekter, bl.a. projektgennemgang, kvalitetssikring, projektgranskning og bæredygtighedsledelse, samt demonstrationsprojekterne Den Hjælpende Hånd og Den rummelige byggeplads – En guide til en social beskæftigelse.
Online