TR-tirsdag: Generation Z på arbejdspladsen - hvad skal tillidsvalgte vide?

Deltag i morgenens TR-tirsdag og bliv klogere og bedre klædt på i din professionelle relation med unge medarbejdere og kolleger.

Netop i disse år bevæger en særlig generation af medarbejdere sig ud på arbejdsmarkedet: De digitale indfødte fra Generation Z. Det er en generation af medarbejdere, som kræver, at I er til tide snarere end til stede som leder, for hvem MUS’er er meningsløse, og hvor en velgennemtænkt og præcis karriereplan gør dem illoyale og demotiverede.

Hvordan tager man imod de digitale indfødte som tillidsvalgt og kollega? Hvordan bliver de motiveret og hvordan skal de ledes? Og hvorfor er det rationelt for disse unge medarbejdere at forlange instant gratification – umiddelbar behovstilfredsstillede – i en verden af konstant, digital forandring?

Få en forståelse af den virkelighed og de vilkår som de nye, digitale indfødte unge er vokset op med, og som de også tager med sig ud i arbejdslivet. Du får en række konkrete forklaringer og input, fortalt med citater og eksempler fra de unge selv, som du kan tage med på arbejdet i morgen.

Oplægsholder
Søren Schultz Hansen er uafhængig erhvervs- og ungeforsker, forfatter og ekstern lektor på CBS. Han forsker i ledelse og rekruttering af unge og i unges demokratiske engagement og deres fællesskaber.

De seneste 15 år har han lavet omfattende empiriske studier af den første generation af digitale indfødte, altså unge som har levet hele livet i med internettet, sociale medier og mobiltelefonen.

Søren har skrevet en række bøger, som omhandler strategi, kommunikation og digitalisering, herunder ”Digitale indfødte på job” og ”Unge stemmer i det digitale demokrati”.

Læs mere her: https://generationdigital.dk/

Kursus nr.: 20251013
Tidspunkt
04. november 2025 kl. 09:00-10:30
Sted

Online
Information
Ledige pladser:
50 ud af 50
Tilmeldingsfrist:
03. nov. 2025
Afbud senest:
03. nov. 2025
Åbent for medlemmer
Arrangør
Konstruktørforeningen
Pris
Medlem:Gratis

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Konstruktørforeningen