
Typiske problemer ved renovering
Kender du de typiske problemstillinger, skader, fejl og mangler, der kan være med renoveringer af ældre bygninger? Få dem gennemgået og bliv klogere på, hvordan du undgår dem.
Renovering af vores ældre bygninger er både nødvendigt og tiltrængt for den store ældre bygningsmasse. Og samtidig er det bæredygtigt og mindre klimabelastende, end at bygge nyt.
Renovering er dog også komplekst og svært, og når det går galt her, så kan og vil det typisk være forbundet med meget store konsekvenser.
Et enormt stort antal huse og bygninger står overfor nødvendig renovering over de par årtier, grundet udtjent levetid og krav til energirenovering. Men der findes desværre alt for mange sager, som går galt, fordi man som rådgiver og udførende ikke har den fulde forståelse for udfordringerne med renoveringer, herunder korrekt efterisolering mv.
Få indsigt i de typiske skader, fejl og mangler, samt hvordan vi undgår dem, herunder også de generelle.
Du får:
- Introduktion til emnet renovering og det store behov og potentiale i bygningsrenovering og -bevaring.
- Gennemgået de typiske huse og bygninger som har behov for renovering.
- Gennemgået de typiske faldgruber og skader.
- Gennemgået de væsentlige krav og regler til renovering og efterisolering (det nye bygningsdirektiv).
- Indsigt i kontrol og faglig vurdering af udførelsen.
- Indsigt i gældende litteratur om emnet (alment teknisk fælleseje).
- Mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne og debat om emnet.
Underviser
Bygningsingeniør og syn- og skønsmand Morten K. Mathiasen fra firmaet af samme navn har stor erfaring med renoveringssager fra mange års erfaring med syn og skønssager.
Praktisk
Arrangementet afholdes i lokale CSD 3.1.10.
Vi byder på sandwich og 1 vand samt kaffe/te.
Hvis du udebliver fra arrangementet og ikke melder afbud indenfor tidsfristen, vil du blive opkrævet 125 kr.
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV