Webinar: Havnebyggeri – materialer i et aggressivt miljø
Få et indblik i havnebyggeriets metoder, materialer og udfordringer.
Havne er afgørende for transport af gods fra land til land, fra land til vand og fra vand til land – fra store erhvervshavne med tung last til den lille lystbådehavn, hvor Svend har sin jolle liggende. Fælles for dem alle er, at de er opført i et aggressivt miljø, som stiller store krav til materialer, konstruktion og holdbarhed.
I webinaret tages der bl.a. udgangspunkt i Thyborøn Havn, og havnebyggeri belyses fra bygherres, entreprenørens og rådgiverens perspektiv. Der sættes fokus på havnebygning med mange materialer i et krævende miljø samt på boligbyggeri på havnearealer og de udfordringer, dette kan give for erhvervshavne.
Webinaret henvender sig til bygningskonstruktører, der ønsker en praktisk og faglig introduktion til havnebyggeri og de designovervejelser, der sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse.
Underviser
Per Sørensen, Technical Director, Special Disciplines, COWI og Christian Vrist, Technical Manager, Thyborøn Havn.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret, hvis du ønsker at modtage præsentation og optagelse af webinaret.
Online